Husk

Hvis man skal have sin bil med ind til sin flyver, skal man fremover køre bag om klubhuset. Undgå at køre ind over forpladsen. Husk at lukke bumen efter man er kørt igennem. Grunden er at, på den måde, kommer der færre sten med ind fra dækkende. På Flymøllers vegne. Hilsen Jørgen

Overvejelser for og imod tankanlæg

Jørgen Solmer og jeg har arbejdet lidt med tankanlæg på EKHV igen. For at det skal være økonomisk ansvarligt er vores konklusion at etableringsomkostningerne ikke må overstige 100.000,-  Med et salg på ca. 8.000 UL91 vil det give en afskrivningstid (tilbagebetaling) på ca. 8 år. Da der skal betales moms af fortjeneste på benzinen ville vi skulle lægge 3,75 kr. oveni indkøbspris, som pt er knap 17 kr. (Moms 0,75 kr.)  Pris på ansvarsforsikring vil være ca. 8.500kr (forsikringssum 1.000.000kr) Med en overjordisk dobbelt-vægget tank ville etablerings-omkostningerne blive over 150.000 kr.

Vi har derfor valgt at skrinlægge projektet og vi arbejder ikke videre med det.     

Hilsen Jørgen og Jørgen

Der var 25 fly på besøg til Flyv ind & spis d. 5./8.

Grillen kom på overarbejde da der stod flere end 50 på tilmeldingen til menuen i mandags. Super fint vejr gav mange besøgene og tak for det ! Vi glæder os til næste år !

Mail fra formanden søndag d. 21. juli

Vi har investeret i et nyt klubfly. Da OY-9481 jo desværre er blevet grounded pga. Steen´s død og nok vil være det et godt stykke tid endnu, har vi været i byen og købt et andet klubfly. Vi har jo stadig elever som gerne vil videre og andre som gerne vil leje klubflyet. Det er en Savana fra 2004 med en 80 hk Rotax motor. Flyet er købt på Sjælland.  Det er med 8.33 radio og Mode C Transponder. Flyet er meget velholdt og har fløjet ca. 1200 t med samme ejer fra ny. Flyet skulle gerne være klar til først i ugen, vi skal lige have tegnet en forsikring. 

Det står allerede på EKHV

Mindeflyvning mandag d. 15. juli

10 fly var mandag aften samlet for at lave en Mindeflyvning til ære for vores mangeårige medlem, Steen Jørgensen, der alt for tidligt er gået bort.

Efter briefing lettede vi alle og efter et par rundflyvninger over EKHV, hvor vi skulle på plads i fly-rækken, blev kursen sat mod Vedbøl, hvor Steen og Hanne boede.

Vi kunne fra luften se at Hanne og familie/venner var samlet på ejendommen for at mindes Steen sammen med os.

Det var en dejlig måde at mindes et skattet medlem af Haderslev Flyveklub.

Æret være Steen´s minde

Vejret var måske ikke helt super, men der var dog en del gæster ved Haderslev Flyveklubs andet Flyv-ind & spis arrangement. Sæt kryds i kalenderen ved mandag d. 5. august 🙂 hvor der er Flyv-ind & spis

11 Atec fly (Faeta og Zephyr) var i dag samlet på EKHV.

Anledningen var at ejerne af Atec fabrikken, Klara og Petr, var kommet til DK for tjekke flyene, bl.a. benzintankene var i Focus. Alle flyene ”bestod” om end enkelte har lidt småopgaver, når de kommer hjem, men heldigvis ikke noget galt med benzintankene.

Men helt igennem en fin dag og med godt vejr.

Fint fremmøde på det første “Flyv-ind &spis”

Der var “bestilt” 35 kuverter til årets første “Flyv-ind & Spis” det er en fornøjelse at møde piloter fra “nabo” klubberne. FlyMøller havde åbnet sit værksted så der var mulighed for at se den sidst tilkomne flyver, nemlig KZ 7 OYABG. Tilbage i tiden har den været på besøg på pladsen og herunder er et billede fra mandag d. 31. juli 2006 hvor den daværende ejer besøgte os. Som I kan se, er der blevet passet godt på den fine flyver.

Copenhagen Information skifter tilbage til de gamle frekvenser 129,475 for VEST og 127,075 for ØST pr. 16.5.2024.

Repræsentantskabsmøde i DULFU

DULFUs repræsentantskabsmøde, søndag d. 17. marts. blev holdt på H. C. Andersen Airport, Odense. Mange var mødt, enkelte flyvende. Vejret ændrede sig til en rigtig forårsdag med solskin og en del trafik på lufthavnen. DULFUs formand Per Horn holdt en fin beretning hvor han fortalte om årets gang og om en lille tilbage gang i medlemstallet. Regnskabet blev gennemgået af kassereren Jørgen Gram. Det udviser i året 2023 et underskud på 60.000 kr.  Kontingentet hæves med 50 kr. Mange årigt medlem af bestyrelsen Hans Havsager modtog ikke genvalg og i stedet blev Simba Sinisa Terzi valgt. Simba er kendt i vide kredse indenfor Ultralet flyvning, så det var helt på sin plads at han også var blevet valgt til årets pilot. Tak for et godt repræsentantskabsmøde ! det er altid hyggeligt at møde gamle og nye venner.

DULFU Tema-møde

Søndag d. 3. marts var klubhuset på Haderslev flyveplads fyldt af UL-piloter. Materialechefen Thomas Olsgaard, Flyvechefen Anders Jørgensen, DULFUs formand Per Horn og Uddannelseschefen Helge Hald havde hver et indlæg. TEMA møderne er hvert år spækket med informationer, så der blev lyttet intenst.

 

 

Husk der er klubmøde den første lørdag i måneden 🙂

Sidste nyt fra Haderslev Flyveplads

Den 25. september var alle Haderslev Flyveklubs medlemmer indbudt til orienteringsmøde omkring Kirsten og FlyMøller’s  planer/ønsker for Haderslev Flyveplads. På daværende tidspunkt ønskede de at afhænde Haderslev Flyveplads rimeligt hurtigt.

Kirsten og FlyMøller har efterfølgende ændret standpunkt. Kirsten og FlyMøller ønsker nu af beholde Haderslev Flyveplads og den er derfor ikke længere til salg.

Planen er nu at Kirsten og FlyMøller forbliver ejere og aktive på Haderslev Flyveplads, mindst lige så længe FlyMøller har certifikat og helbredet tillader det.

Dejligt for Haderslev Flyveklub og Haderslev UL Flyveklub.

Hilsen Jørgen

 Lørdag d. 4. nov. kl. 10 er der klubmøde

Vi starter med kaffe og rundstykker, herefter fortæller Kjeld Mastrup og Jørgen Gram om uge 31 turen her i 2023, krydret med billeder og historier. Kom forbi og hør de to flyvevenners oplevelser.

Tillykke med solo turen Jens !

 

Tillykke !

Tillykke med de 25 år, som flyveplads ejere. Lørdag d. 1. juli kunne Kirsten og Hans FlyMøller fejre 25 år som ejere af Haderslev flyveplads. Mellem 80 og 100 venner, naboer og bekendte, kom forbi for at gratulere. Vejret drillede med lave skyer og lette regnbyger, en enkelt helikopter kom ind til landing på pladsen, men ellers var der ikke trafik på flyvepladsen. Der var god grund til at fejre på dagen efter de 25 år, men også fordi Kirsten og FlyMøller lige nu har afsluttet renovering af landingsbanen med udlægning af ny asfalt. En større investering, som kommer alle flyvepladsens brugere til gode i de næste mange år. FlyMøller fortalte i sin tale om flyvepladsens historie og deres tid på pladsen, som startede i 1977 med ægteparrets etablering af værksted, samme år som den første græsbane blev etableret med Haderslev kommune som ejere. Banen blev i 80’erne asfalt belagt og senere forlænget. En spændende historie, som enkelte af flyveklubbens medlemmer kan fortælle.

 

 Onsdag d 24 maj ankom 3 gyrokoptere til EKHV. De var fem, som var fløjet fra Frankrig (omkring Paris) og skulle videre til Stokholm. Planen var vist også et træf på Samsø, men ellers videre til Stokholm, Finland, Polen og den vej hjem til Frankrig igen. Frisk tur, de to af dem var åbne.

Tak for besøget, næste gang der er flyv ind og spis er mandag d. 12./6.

DULFU tema møde i Haderslev søndag d. 5. marts med ca. 30 deltagere. Her strække ben pause. Tak for et fint arrangement !

På Haderslev Flyveklubs generalforsamling, onsdag d. 1. marts blev Kirsten og Hans Møller Hansen udnævnt til æresmedlemmer i klubben. Klubbens formand Jørgen Gram fremhævede i sin udnævnelse de mange års arbejde for flyveklubben, som de begge to havde udført og deres gæstfrihed på pladsen, som både nye og gamle medlemmer af flyveklubben nyder godt af. Som ejere af Haderslev flyveplads arbejder de begge to på at vedligeholde og forbedre forholdene for de mange piloter som gæste pladsen. Tillykke med titlen som æresmedlem i klubben !

Tak til Simba for et godt indlæg om uge 31 turen. Det var spændende at høre om planlægningen og erfaringerne fra tidligere års ture til det sydøstlige udland.  Muntre historier og lærerige fejl på turene, måske kunne en og anden være fristet til at være med. Klublokalet i Haderslev var fyldt, så interessen var der.

Søndag d. 18. dec. Kl. 12.30   Julefrokost i klubhuset

Fredag d. 5. oktober:  Tillykke til   Kirsten og Hans og tillykke til Flyveklubben med det ny rejste tag på klubhuset

Anders på Drejø med klubflyveren

    

Så er renovering af vores klubhus startet. I dag fik vi demonteret tårnet. Der mangler en del endnu, der kommer gitterspær og stålplader på.

 

Tillykke med certifikatet

Flyveklubbens nye pilot, tillykke med certifikatet til Søren

Billeder fra turen til Rendsburg onsdag d. 18. maj

tak til Kjeld for billederne !

 

Billeder fra  FLYV-IND & SPIS mandag d. 2. maj 17 fly på besøg og 47 koteletter med tilbehør spist. Vi ses igen mandag d. 6 juni

 
 

DULFU Temamøde i Haderslev søndag d. 6. marts

Tak for et godt Tema møde i DULFU regi med gode indlæg fra For-mand Per Horn, Næstformand Hans Havsager og Flyvechef Anders Jørgensen. Det var Haderslev Flyveklub som var værter for arrange-mentet og sørgede for det praktiske. 25 UL-piloter fik en god orien-tering om hvad der rør sig inden for Ultralet flyvning i Danmark, men der var også plads til en kop kaffe og et let traktement på en dag hvor foråret var på vej og dermed det gode flyve vejr.

Referat fra generalforsamlingen er lagt op på medlemssiden.

Tillykke med certifikatet til Palle !

opdatering af kalenderen:

sommertiden slutter søndag d. 31. okt. første klublørdag i vinterhalvåret er lørdag d. 6. nov. der kommer senere oplysninger om foredrag og DULFU kommer også på besøg med medlemsmøde i Haderslev. I december måned er der den traditionelle julemiddag som i år er søndag d. 19. dec. kl. 12:00   Generalforsamlingen i 2022 i Flyveklubben er torsdag d. 24. feb.  Sæt kryds i kalenderen, men der kommer invitationer senere.

kort referat:

Et kort referat fra DULFU´s repræsentantskabsmøde søndag d. 19. sept. i Odense lufthavn. Efter aflysning af det ordinære møde i 2020 og i 2021 på grund af COVID19 forsamlings forbuddet, var det nu muligt at afvikle repræsentantskabsmødet. Formanden Per Horn havde en fyldig beretning, hvor han bl.a. nævnte at Unionen nu har 657 medlemmer og at der er 242 ul-fly registreret i Unionen, heraf er 10 klasse A fly. Unionens kasserer Jørgen Gram gennemgik regnskaberne fra 2019 og 2020, som blev godkendt af forsamlingen. Valget til bestyrelsen blev afviklet i to omgange, svarende til de to aflyste repræsentantskabsmøder. Der var genvalg over hele linjen.  Bestyrelsen fortjener anerkendelse for deres indsats, der hele vejen udføres som frivilligt ulønnet arbejde. Den frivillige indsats i bestyrelsen og i klubberne er hovedhjørnestenen i Ultralet flyvning i Danmark. Det er flot !

 

Klubtur til Endelave på en sensommer aften. Billeder stillet til rådighed af Mikkel Frank

Nyt mobil nr. til automatisk oplysninger ved anflyvning til Haderslev flyveplads nr. er +4526397518 (se mere under Haderslev flyveplads)

Sommertur til Fanø 2021

Billeder fra Åbent hus lørdag d. 11. maj 2019

ca 40 fly besøgte Haderslev flyveplads i anledning af flyveklubbens 50 års jubilæum. Se flere billeder på Klubbens Facebook side.

 

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *