Rejser og ture

.

Fra en herlig flyvetur den 19. januar 2016

.

Amerikansk fyrværkeri anno 2015

En af de dage vi valgte at besøge Oshkosh var onsdagen, den dag hvor der var aften airshow. Nu var vejret helt fantastisk i den uge hvor AirVenture foregik, så med en dejlig sommer himmel som optakt og en sol nedgang med varme farver i øst, lige før showet skulle begynde, var stemningen på pladsen perfekt.

SONY DSC

Sidst på eftermiddagen ankom Wing Foot One, Goodyear luftskibet. Luftskibet er helt nyt, fløj første gang i 2014, har en længde på ca. 75 m, vejer ca. 8 t. tomt for helium 🙂 og næsten ingen ting fyldt. Det manøvrerer med tre 200 hk motorer med vektor styring af propellerne. På billedet ses tydeligt et netværk på siden. Det er en ”gennemsigtig” Video skærm, hvor der kan vises alt efter ønske.

SONY DSC

Så ventede vi ellers på aften mørket, i ventetiden gik diverse opvisnings team på vingerne og lavede alle mulige manøvre, som min tidligere instruktør har forbudt mig. Nogen gange synes jeg næsten de dygtige piloter laver noget der ligger udenfor et fastvinge flys formåen, men de har åbenbart fundet en eller flere smutveje ud af tyngdeloven. Nu er amerikanerne jo gode til show og minsandten om der ikke blev demonstreret en ”skolebus” med jetmotor fra en F4 Phantom jet. Brændstof økonomien var helt sikker dårlig, men show effekten var i top, når bussen sætter efterbrænder på og accelererer til 290 mhp/460 km/t. Nedbremsning med bremseskærm og på hjul.

jet skolebus

Det er første gang jeg overværer kunstflyvning med lys og fyrværkeri på flyene. Det var en oplevelse og fantastisk flot op mod den mørkeblå himmel. Hele showet blev afsluttet med et mere traditionelt fyrværkeri, men men det varede næsten 3 kvarter. Det ene skue flottere end det andet og afsluttet med et, nok 300 m langt ”plankeværk” af ild og røg.

aftenshow

Oshkosh 2015, et flystævne i mega størrelsen

Medlemmer fra Haderslev Flyveklub besøgte i juli/august EAA Airventure 2015, Oshkosh, USA. Nok verdens største ”flyvenørd” komsammen. Det var en fantastisk oplevelse. Airventure strækker sig over en uge med rigtig mange aktiviteter indenfor alle former for fritidsflyvning. Min interesse koncentrerede sig om Ultralet flyvning, men med øje for alle de spændende fly og mennesker der var mulighed for at hilse på. Ordet flyvenørd, smager måske lidt forkert, men det er ment som en positiv omtale. Mange af dem jeg snakkede med var jo folk som viste rigtig meget om fly og fritidsflyvning. Nogen havde været i USAF og andre havde bygget og fløjet i deres fritid ved siden af et ”civilt” arbejde. En af dem der udstillede på Airventure var Randy Schlitter ejer og grundlægger af RANS fabrikken. RANS ultralet flyene var for nogle år siden utrolig populære i Danmark, både som skolefly og som turfly. Der flyver stadig rigtig mange i dk også af nyere dato. Men lidt spændende at møde manden der hele sit liv har konstrueret og fabrikeret fritids/ultralet og LSA fly. Der er solgt omkring 4000 byggesæt.

SONY DSC

Randy Schlitter

Randy Schlitter, RANS Aircrafts ejer og idemand

AirVenture 2015 et eventyr

Airventure oversat til dansk bliver det vel nærmest eventyr i luften og det var det helt bestemt ! da vi fra Haderslev Flyveklub besøgte det store område omkring Oshkosh lufthavn. Der er rigtig mange frivillige som sørger for at alt klapper og fungerer. Blandt dem er Bernhard Brunsgård, Ribe. Bernhard flyver ultralet og til daglig flyver han luften tynd i sin trike over Kalvslund lige uden for Ribe. Men de sidste par år har han holdt sommerferie på EAA Airventure i Oshkosh, Wisconsine. Han fortæller, at der er meget at se til på ”vagterne” men der er naturligvis også tid til det sociale og til at se det, der ligger udenfor Vintage området, hvor han ”arbejder”. Vi besøgte også området med WW2 fly mm. Mustang P51 kender alle nok og til forskel fra her hjemme står de her i ”lange” rækker. Der skal en god sjat lommepenge til før man kan begynde at gøre sig tanker om at flyve Mustang P51. En lidt speciel oplevelse var det at se en af ”nørderne” som fløj P51. Han har en Ford Mustang sportsvogn lakeret i samme stil som Mustang flyet lige ved siden af. Hvis det nu endelig skulle være, så stod der faktisk en Mustang P51´er til salg. Pris 1.695.000 $. Jeg er sikker på at bankautomaten ville spytte mit VISA kort ud og sætte en sur smiley  på skærmen, hvis jeg forsøgte. Men for dem med rigeligt på kistebunden, er der jo muligheder. En ting er den slanke flyver, en helt anden side af sagen er jo lyden af Rolls Royce Merlin eller Griffen. Den er jo en vigtig del af eventyret. Iflg. Google er der fremstillet ca. 150.000 stk. Rolls Royce Merlin og Griffen. Flest Merlin ! …hvis Google husker rigtig 🙂 Mustangen er jo oprindelig én sædet, men flere er bygget om, så der er et passager sæde bag piloten. ”Flyve alene er sjovt, men to er dobbelt så sjovt !” gælder nok også her.

SONY DSC

SONY DSC
Fun fly zone

Under vores besøg på EAA Airventure 2015, var et besøg i ”Fun fly zone” naturligvis øverst på listen. Fun fly zone er der hvor Ultralet og LSA flyene får luft under vingerne. En græsbane på ca. 450 m. længde. Her flyves uden radio, men med visuel ”styrring”. Når jeg skriver Ultralet, er det måske en tilsnigelse. Selv om Ultralet flyvningens begyndelse nok mest kædes sammen med ”slow and low” i USA, så er Ultralet flyvningen over årene blevet til LSA og ”Part 103”, hvor LSA har fortrængt UL flyene over de sidste 10-15 år også lovgivningsmæssigt. LSA flyves under et helt andet regelsæt i USA, end vi kender det her hjemme i Bl.9-6. LSA flyene giver så mulighed for MTOW på ca. 600 kg.mod vores 450 kg. Part 103 flyene svarer lidt til 120 kg. klassen, som har været undervejs i nogen tid herhjemme. På YouTube er der mange videoer med fly i Part 103 klassen, et af de fly man kan se er Leagel Eagel XL. Et lille en sædet fly, som oprindelig er konstrueret af Leonard Milholland, USA. Leonard mødte jeg på græsset ved siden af ”Fun fly zone”, hvor han snakkede med både dem der havde bygget en Leagel Eagel, dem der var i gang og andet godt folk. Han fortalte om både den ensædede version som opfylder Part103 reglerne (flyves uden certifikat 🙂 og om hans 2 sædede LSA version. En ny version i mere lukket udgave er på vej. Det er små fly hvor back to basic er sat i højsædet. Når jeg nævner YouTube er det også fordi, én af de flittige ”producenter” af film, Les Homan havde sin ”lille røde flyver” med. Hvis du har et øjeblik på YouTube så kan jeg anbefale at se hans optagelser, fantastisk natur og mange fine vinkler når han flyver i sin lille Leagel Eagel XL. Hvor vidt denne lille flyver vil kunne flyves i dk under Bl.9-6 ved jeg ikke. Der er flere video-serier på nettet hvor der gives detaljerede anvisninger på, hvordan alle delene svejses og laves. Men se selv.

nederst: Leonard Milholland og lige her under Leagel Eagel XL med Les Homan under vingen.

Leageleagel

Leonard

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *